Alte Zollstraße 44
D 24955 Harrislee
(an der B200 Grenzübergang Kruså)
Tel.: +49 (0) 46 1 / 70 20
Fax.: +49 (0) 46 1/ 70 27 02
e-Mail: info@hotel-des-nordens.com

Der findes steder, hvor indkøbsmulighederne er helt i top, steder hvor man finder fred og ro, og andre steder er der altid gang i den. Nogle steder har udelukkende nytteværdi og andre steder er fortryllende, men helt uden praktisk nytte. Men så er der også Flensborg - heldigvis - for Flensborg har lidt af det hele
Flensborg er ikke kun en by med pæne facader, der er også substans bag:
Teatre og biografer, beværtninger, kabaret og restauranter, museer, topidræt, amatøridræt, indkøbscentre, specialbutikker - alt hvad hjertet kan begære. Og til alt held har naturen begunstiget Flensborg, for al denne herlighed er beliggende midt i det dejligste landskab præget af istidslandskabets skråninger langs fjorden og omgivet af grønne bøgeskove.
Begge bredder byder på fine, hvide sandstrande, og det rene badevand indbyder til en forfriskende dukkert. Flensborg har et væld af tilbud, som på varme dage godt kan hensætte en i middelhavsstemning. Har man blot én gang tilbragt en skøn sommerdag i Flensborg og oplevet disse herlige sider af byen, og fra bredden af fjorden betragtet bådene, der sejler forbi, eller ladet sjælen finde hvile på en af de mange fortovscafeer, så ved man, hvad der er så specielt ved Flensborg: Man føler rigtig, man er på ferie.
Sommeren igennem arrangeres der by- og ringriderfester. Oplev den festlige sønderjyske sport, hvor rytterne rider i optog for fuld musik og derefter dyster om "Kongetitlen" i at fange den lille drilske ring.
Deltag i de guidede slentreture og hør de dygtige guider fortælle om områdets historie og små sjove anekdoter - eller besøg de fine udstillinger på museerne i Grænselandet
Her kan du opleve naturens kræfter på din egen krop. Hos os kan du lege med spændende teknik og videnskab, forundres over gådefulde fænomener, grave med rigtige gravemaskiner, og gå fra kulde til varme på få sekunder!
Slap af sammen med din familie i et charmerende parklandskab, og besøg museet, der fortæller historien om Mads Clausens visioner, der udviklede sig til en af Danmarks største virksomheder.
Dette og meget mere er Danfoss Universe.
Grænsehandel er et velkendt fænomen. Både nord og syd for grænsen kører folk "på den anden side" for at shoppe.
Som en naturlig følge heraf, byder grænseegnen på mange spændende og velassorterede specialforretninger.
Specielt findes her mange hyggelige forretninger med Dansk kunsthåndværk og antikviteter - i det hele taget alt det, Danmark er kendt for langt ud over landegrænsen.